Send sidePrint
22. februar 2012

Fokus på inklusion af unge i bymiljøer

Byrådet i Perugia i Italien søger partnere til et projekt om, hvordan man kan blive bedre til at inkludere unge i bymiljøer. Projektet søger støtte under URBACT II-programmet.

Baggrund

Mange europæiske byer er præget af en stor andel unge indbyggere. En stor del af de unge er typisk universitetsstuderende, som lever og studerer inden for byens grænser. Den ressource, som de unge udgør, udnyttes ikke i tilstrækkelig grad af de respektive europæiske byer.

Formål

Projektets formål er at fremme inklusionen af unge i bymiljøer generelt samt at udvikle en fælles lokal aktionsplan for de unge. Projektet vil fokusere på:

  • Identifikation af urbane redskaber, der kan bidrage i udviklingen af en tiltrækkende byplan.
  • Udbygning af tætte samfund for unge via strategisk byplanlægning.
  • Effektiv involvering af både unge og ældre generationer med henblik på at udvikle inkluderende lokale politikker.

Partnerbeskrivelse

Perugia Kommune vil være projektlederen. Der søges minimum fem partnere fra minimum 3 forskellige EU-lande samt fra Norge eller Schweiz. Partnerne skal være små eller mellemstore byer med et indbyggertal på 50.000-250.000 indbyggere, hvoraf mindst 20.000 skal være studerende på et eller flere universiteter.

Finansiering

EU finansierer op til 70 % af de støtteberettigede omkostninger.

Frist

Der er deadline for interessetilkendegivelser d. 28. februar 2012, da fristen for projektansøgninger under URBACT II-programmet allerede er d. 15. marts 2012.

Hele projektindkaldelsen kan ses her.

For yderligere oplysninger om projektet kontakt Central Denmark.

  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-