Send sidePrint
22. februar 2012

EU og Kina i samarbejde om bæredygtig byudvikling

Den 14. februar mødtes Kommissionsformand, José Manuel Barroso, Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, og Kinas premierminister, Wen Jiabo, til topmøde i Beijing.

På topmødet blev det besluttet at udvide samarbejdet mellem de EU og Kina samt at styrke forbindelserne mellem de kinesiske og europæiske virksomheder. Derudover var der fokus på at sikre bæredygtige byer i fremtiden. Europæiske og kinesiske borgmestre vil afholde det første forum i år, hvor spørgsmål vedrørende energi, affaldsforvaltning, mobilitet og integration i byerne bl.a. er på dagsordenen.

EU er Kinas største handelspartner, og partnerskabet mellem EU og Kina er af stor international betydning. Hver dag handles der mellem EU og Kina for omkring en milliard euro.

Fokus på Kina

Det er EU’s år for interkulturel dialog med Kina, og dette skal fremme den kulturelle udveksling og kontakt mellem EU’s og Kinas borgere. Derfor er der også lanceret et nyt mellemfolkeligt initiativ, der skal bl.a. skal styrke udvekslingen mellem kinesiske og europæiske studerende, og i den forbindelse, styrke samarbejdet mellem europæiske og kinesiske uddannelsesinstitutioner.

Du kan læse hele artiklen om det tætte samarbejde mellem EU og Kina her.

  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-