Send sidePrint

SOS Network

SOS er en forkortelse for: Social Inclusion of Students/Learners with Special Needs into Mainstream Vocational Education and Training at the Labour Market.

Samtidig er det et udtryk for den situation, som både elever, lærere, undervisere og arbejdsgivere står i, når de mødes med de krav, som samfundet stiller til gennemførelse af uddannelser og inklusion på arbejdsmarkedet.

SOS-netværket er et råb om hjælp.

Central Denmark EU Office har udviklet netværksprojektet i samarbejde med Jordbrugets Uddannelsescenter (JU) i Beder syd for Aarhus, og CDEU står som koordinator. Det handler om at finde frem til de pædagogiske metoder og værktøjer, der virker, og at gøre dem tilgængelige for lærere på tværs af grænser. Men det handler også om at se kompetencerne og færdighederne hos de unge, der volder problemer – at vende problemstillingen fra drop-outs til push-outs – med andre ord at have øjnene åbne for, hvordan vi med andre begreber og tilgange kan vende problematikken fra at handle om de unge til at handle om problemet i sig selv.

SOS Network skal munde ud i:

  • En kortlægning af europæiske opfattelser af studerende med særlige behov
  • Et SOS-katalog med mindst 50 cases på læringssituationer, der omfatter studerende med særlige behov – til identifikation og kontakt
  • 15 SOS-metoder og tilgange, som er testet og afprøvet i forskellige undervisningssammenhænge i hele Europa.

Netværket vil samle resultaterne på en digital platform, som samtidig skal fungere som database for lærere og elever, kontaktflade, forum for udveksling af nyheder, erfaring og viden.

Med i partnerskabet er erhvervsskoler, læringsorganisationer, jobcentre, universiteter og faglige organisationer fra Sverige, Finland, England, Irland, Tyskland, Polen, Frankrig, Rumænien, Spanien, Italien, Østrig og Danmark.

Budget:

Total: 655.727 EUR

EU-tilskud: 491.792 EUR

Projektvarighed:

November 2011 til maj 2014.

Hjemmeside:

Se mere på SOS Network projektets hjemmeside 

Kontaktperson:

Åse Højlund Nielsen

Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen.

Denne meddelelse forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-