Hvad er et EU-projekt?

Det er ikke altid nemt at få en fornemmelse for, hvad et EU-projekt egentlig kan være. Nedenfor har vi derfor forsøgt at beskrive, hvad et EU-projekt kan bestå af, dvs. hvilke former for aktiviteter det kan indeholde. I højre side af skærmen kan du se nogle konkrete eksempler på EU-projekter med midtjysk deltagelse.

Indholdsfortegnelse

Hvad er et projekt?
Hvad karakteriserer så et EU-projekt?
Eksempler på aktiviteter, der kan gives EU-støtte til
Hvad er et EU-projekt ikke?

Hvad er et projekt?

Inden det nærmere indkredses, hvad der karakteriserer et EU-projekt, er det relevant at gå et skridt tilbage og definere, hvad et projekt er. Der er flere forskellige definitioner, men de mest relevante er: ”Et projekt er det modsatte af en driftsopgave, altså noget midlertidigt”, og ”et projekt er en planlagt og organiseret aktivitet, som har til formål at håndtere en opgave eller et problem på en sådan måde, at der opnås forandring”.

Hvad karakteriserer så et EU-projekt?

Det gælder også for et EU-projekt, at der gives penge til udvikling og ikke drift, og at projektet skal bibringe noget nyt. Et EU-projekt adskiller sig fra andre projekter ved at indeholde en europæisk dimension og et europæisk partnerskab. Det vil sige, at man skal se sig om efter egnede og relevante kompetencer til at opfylde projektets målsætninger i hele Europa og ikke kun i Danmark eller i den lokale kommune. Det vil også sige, at de resultater eller metoder, man når frem til, skal have relevans for hele Europa og ikke kun for lokale/danske forhold. Endeligt er der altid et krav til formidling af disse resultater gennem hjemmesider, seminarer, brochurer osv., så andre i EU kan få gavn af det.

Et EU-projekt trækker altså dels på ressourcer og erfaringer fra hele EU og skaber nye resultater for hele EU – dette betegner man europæisk merværdi.

Eksempler på aktiviteter, der kan gives EU-støtte til

Nedenfor er en ikke udtømmende liste over aktiviteter og begreber, der kan indgå som delelementer i et EU-projekt. Nederst er ligeledes nogle bud på, hvad et EU-projekt ikke er.

• Erfaringsudveksling og best practice
  Idéen er, at man gennem det europæiske samarbejde udnytter de erfaringer, der er gjort andre steder indenfor et givent område, frem for at opfinde den dybe tallerken selv, ligesom man kan sammenligne metoder fra forskellige steder og finde frem til den bedste løsning. Erfaringsudveksling og udveksling af best practice kan foregå på en lang række områder – eksempler er miljøforbedring, kultur, udvikling og vækst inden for turisme, ældrepleje, arbejdet med sociale problemer.
  
  
• Europæiske netværksdannelser
  Mange projekter kan have til formål at skabe europæiske netværk inden for forskellige emner. Man kan her få penge til at afholde konferencer og til det administrative arbejde i forbindelse med netværket indenfor projektets varighed.
  
  
• Forskning
  Grundforskning og anvendt forskning i samarbejde mellem universiteter og vidensinstitutioner i EU. Områderne er vidtrækkende og dækker fra atomfysik til humaniora og teknologi. Der vil som oftest være støtte til både arbejdstimer og udstyr.
  
  
• Konferencer og seminarer
  Som et led i et EU-projekt vil man som regel inkludere en række informations- og debatarrangementer, hvor man udbreder viden om projektets indhold og implikationer til et bredere publikum end selve partnerskabet. Konferencer kan også være en del af et venskabsbysamarbejde, hvor man ønsker at sætte fokus på en bestemt problemstilling. For nogle EU-projekter vil selve omdrejningspunktet være en række seminarer, men for de fleste vil der være tale om, at disse aktiviteter indgår som en del af formidlingskravet til projektet.
  
  
• Kortlægning/analyser
  Ofte vil det være nødvendigt med en omfattende kortlægning eller analyse af muligheder og barrierer inden for et givet område inden eksempelvis en region laver en strategisk satsning. Dette forberedende arbejde er en typisk aktivitet i et EU-projekt. Vil man eksempelvis lave en indsats i en kommune omkring velfærdsteknologi, kan det være til gavn både for den konkrete kommune, men også for andre kommuner i EU, at få et overblik over, hvilke metoder, der er til rådighed, hvad deres fordele og ulemper er osv. Kortlægninger og analyser fører i mange EU-projekter frem til anbefalinger til politiske beslutningstagere, som derved har fået et bedre videngrundlag at træffe beslutninger om fremtidige investeringer og satsninger på.
  
  
• Kurser
  Kurser indgår ofte i EU-projekter, fx som undervisning i de metoder, der er blevet udviklet undervejs. Et eksempel er kurser for små og mellemstore virksomheder i ny IT-teknologi til grønt indkøb, kurser for plejehjemspersonale i ny velfærdsteknologi, online undervisningsprogrammer, efteruddannelse af erhvervsrådgivere, kurser i energieffektive installationer for håndværkere, intensiv sprogundervisning af studerende, som er på studieophold i udlandet osv.
  
  
• Markedsudbredelse af nye teknologier
  EU giver indenfor nogle programmer støtte til at nedbryde de barrierer og risici, der kan være forbundet med at introducere og udbrede en ny teknologi eller ny anvendelse af kendt teknologi indenfor et givent marked. Nye teknologier kan samfundsmæssigt have eksempelvis miljømæssig positiv effekt eller gøre branchen mere konkurrencedygtig i et globalt perspektiv, hvorfor det er i EU’s interesse at give støtte til demonstrationsprojekter og udbredelse af viden om den givne teknologi (dog ikke decideret markedsføring).
  
  
• Partnerskabsmøder
  Det siger sig selv, at man skal mødes med partnerne en del gange i løbet af projektet løbetid. Et projekt begynder næsten altid med et såkaldt ”kick off meeting” og herefter mødes man ca. hvert halve år for at gøre status på projektets fremdrift og resultater. Der gives i den forbindelse støtte til arbejdstimer og opholds- og rejseomkostninger til sådanne møder.
  
  
• Pilot- og demonstrationsprojekter
  Pilot- og demonstrationsprojekter kan eksempelvis være afprøvning af nye undervisningsmetoder i folkeskolen, test af en ny teknologi og meget andet. Formålet er at sikre sig, at noget virker, inden det udbredes.
  
  
• Studieture
  Studieture er som regel en del af et EU-projekt, og ideen er, at de organiseres med henblik på at se, hvilke erfaringer andre i Europa har med et vist område, eks. vedvarende energiløsninger, indretning af ghetto-kvarterer osv.
  
  
• Udbredelse af information
  Udbredelse af information om projektet er altid en fast del af et EU-projekt. Udbredelse kan ske gennem en hjemmeside, brochurer, arrangementer, informationskampagner osv. I nogle projekter indgår informationsdelen som et underelement i et projekt, der handler om noget andet, eks. udvikling af ny teknologi. I andre projekter fylder informationsdelen væsentlig mere, fx i kampagner for sund livsstil eller andet.
  
  
• Udveksling
  Udveksling kan være selve meningen med projektet eller indgå som en del af det. Udveksling kan ske mellem forskere og virksomheder eller mellem skoleklasser, lærere eller andre lønmodtagergrupper på tværs af EU-lande.
  

Hvad er et EU-projekt ikke?

• Drift
  Et EU-projekt skal indeholde et vist element af innovation, og dette kan ikke opfyldes ved almindelige driftsopgaver. Det nærmeste, man kommer til driftsstøtte, er de tilskud, der gives til sekretariater for fx et europæisk netværk, defineret som en prioritet i et konkret program, eller til tænketanke med et klart europæisk sigte. Et eksempel på et europæisk netværk, der modtager driftsstøtte gennem EU, er netværket for SMV’er Enterprise Europe Network.
  
  
• Anlæg/investeringer
  Der gives ikke penge til anlæg og investeringer. Tanken bag dette er, at de fordele, der skabes som følge af byggeprojekter og investeringer i udstyr, kun kommer en snæver kreds af brugere til gode. Der findes dog undtagelser, når investeringer kan betragtes som ”transnationale”. De fleste af disse undtagelser findes på transport- og energiområdet, det vil sige projekter, der omhandler en del af det trans-europæiske netværk, som Europa-Kommissionen har fastlagt for de to områder.
  
  
• En enkeltstående studietur
  Et EU-projekt er som oftest af længere varighed. Studieture kan sagtens være en del af et projekt, hvor begge parter hver især besøger hinanden i forbindelse med eksempelvis best practise udveksling. Men en enkeltstående studietur for eksempelvis en bestyrelse til et andet land kan ikke tildeles støtte.
  
  
• En fodboldturnering
  Sports- eller musikaktiviteter kan godt indgå som en del af et projekt, men kan aldrig være hovedformålet med projektet. Det ville minde for meget om EU-betalt turisme.
  
  
• Europæisk markedsføring
  På grund af reglerne om statsstøtte kan der ikke gives støtte til projekter, der har som primært formål at styrke en enkelt virksomheds profit. Men virksomheder vil selvfølgelig opnå en markedsføringseffekt, når kendskabet til virksomheden og dets produkter udbredes gennem deltagelse i et europæisk projekt.
  
  
• En ny skøjtebane
  Kan ikke få støtte, fordi der ikke gives støtte til investeringer og fordi der ikke er en europæisk dimension forbundet med en lokal skøjtebane.

OBS!

Reglerne er ikke nødvendigvis de samme for de EU-midler, der forvaltes nationalt, dvs. Landdistriktsmidlerne, der forvaltes af Fødevareerhverv, og EU’s regionale udviklingsmidler, der forvaltes af Region Midtjylland og Erhvervs- og Byggestyrelsen.