Andre
Marco Polo-programmet
Dette program giver finansiel støtte til initiativer fra erhvervsmæssige foretagender målrettet mod at få fragttransport væk fra vejene. Ansøgere kan komme fra EU’s medlemslande eller tredjelande tæt knyttet til EU. Støtte gives dog kun til deltagere fra EU’s medlemslande, eller tredjelande som har en speciel aftale med EU.
Landdistriktsprogrammet 2007-2013
EU’s landdistriktsprogram har til formål bl.a. at skabe flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne, stærkere konkurrencekraft i fødevare- og skovsektoren, varierede landskaber, rent miljø og attraktive levevilkår i landdistrikterne.
Strafferets-programmet
Målene i Strafferets-programmet omfatter fremme af det retslige samarbejde baseret på gensidig anerkendelse og gensidig tillid, fremme af foreneligheden mellem de regler, der gælder i medlemsstaterne som måtte være nødvendige for at forbedre det retslige samarbejde, samt at forbedre kontakter, udveksling af oplysninger, bedste praksis og gensidig tillid.

