Kompetenceudvikling, studieture og konferencer
Central Denmark arrangerer og modtager gerne besøgsgrupper. Kontoret har lang erfaring i at sammensætte programmer, der er særligt tilpasset den enkelte gruppes behov og ønsker og har en række gode kontakter til beslutningstagere og embedsmænd i EU-systemet. Central Denmark afholder også konferencer og workshops i Bruxelles af egen drift eller efter ønske og i samarbejde med fx uddannelsesinstitutioner eller lokale myndigheder. Kontoret besidder al nødvendig AV-udstyr og har to mødelokaler med plads til 30 personer i hver. Central Denmark tager også gerne rundt i regionen og afholder kurser og seminarer. Kontakt kontoret for en nærmere snak om muligheden for at besøge Bruxelles eller få besøg af Central Denmark på din uddannelsesinstitution.
Eksempler:
|
Medarbejder fra Handelshøjskolen i Århus på studieophold i Bruxelles
Handelshøjskolen i Århus sendte en medarbejder en lille uge til Bruxelles for på stedet at undersøge muligheder for medfinansiering til et multi-lingualt projekt. Central Denmark hjalp med at sammensætte et mødeprogram og gav sparring på projektide og –udvikling.
|
| Forskningssekretærer fra Aarhus Universitet på besøg i Bruxelles Blandt vores mange foredrag for grupper fra Midtjylland, var forskningssekretærer fra Århus Universitet, som var i Bruxelles for at tilegne sig viden om EU’s rammeprogrammer for forskning og udvikling, som skulle gøre dem bedre i stand til at assistere forskernes arbejde med rammeprogrammet.
|

