Kompetenceudvikling, studieture og konferencer
Central Denmark arrangerer og modtager gerne besøgsgrupper. Kontoret har lang erfaring i at sammensætte programmer, der er tilpasset diverse ønsker, og har en række gode kontakter til beslutningstagere og embedsmænd i EU-systemet. Central Denmark afholder også konferencer og workshops i Bruxelles af egen drift eller efter ønske fra en aktør fra Midtjylland.
På kontoret findes moderne AV-udstyr og to mødelokaler med plads til 30 personer i hver. Central Denmark tager også gerne rundt i regionen og afholder kurser og seminarer. Kontakt kontoret for en nærmere snak om muligheden for at besøge Bruxelles eller få besøg af Central Denmark i din organisation eller forening.
Eksempel:.
| Studietur til Bruxelles: Politiske foreninger og fagforeninger Kontoret bidrager ofte til besøgsprogrammer og studieture i Bruxelles ved at arrangere møder med embedsmænd og besøg i EU-institutionerne. Kontorets medarbejdere holder gerne foredrag for grupper af studerende, fagforeningsmedlemmer og andre med interesse i EU. Kontoret har bl.a. assisteret politiske lokalgrupper og lokale fagforeninger med besøgsprogrammer i Bruxelles. |

