Internationalisering
I takt med den generelle globalisering og internationalisering vil det internationale element i strategilægningen for organisationer og foreninger blive mere fremtrædende i fremtiden.
Central Denmark kan med sine internationale kompetencer, erfaringer og netværk være i stand til at bidrage til strategiarbejdet på det internationale område i form af analysearbejde, identifikation af "best-practice", bidrag til udvikling af politikker og indsatser, baggrundsmateriale for politisk kommunikation, repræsentation m.v.
Eksempel:
| Politisk nyhedsbrev Central Denmark udarbejder hver måned et nyhedsbrev til relevante medarbejdere i kommunerne. Nyhedsbrevet fokuserer på de væsentligste dagsordenspunkter i EU sammenhæng. Fokus ligger især på arbejdsmarkeds- og socialpolitik, globaliseringstendenser m.v. Nyhedsbrevet giver en let og overskuelig gennemgang af den politiske scene i EU og fungerer som et nemt og tilgængeligt redskab for en opdatering af, hvad der rører sig på det internationale område. |

