Århus Borgmester mødes med Transportkommissæren
Århus Borgmester Nicolai Wammen mødtes fredag d. 22. februar 2008 med Transportkommissær Jacques Barrot for at diskutere EU-støtte til tunnelen under Marselis Boulevard.
Tunnelen er en del af et større projekt om at skabe en fælles hub for Østersøen med Göteborg havn, som derfor også deltog i mødet. Central Denmark EU Office havde arrangeret mødet med Transportkommissæren med hjælp fra Europaparlamentariker Dan Jørgensen. Århus søger et tre-cifret millionbeløb til tunnelen, der vil føre den tunge trafik under byen direkte fra motorvejen til havnen. Læs artikel i Jyllandsposten her.
Midtjyske borgmestre på besøg i Bruxelles
Borgmestre og en række embedsmænd fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen var d. 31. januar - 1. februar 2008 i Bruxelles for at besøge Central Denmark EU Office, som Regionen og kommunerne driver i fællesskab.
Formålet med besøget var at høre om de mange muligheder for samarbejde, netværk, vidensdeling og støtte i EU-systemet, som kan komme Regionen og kommunerne til gode. På programmet for besøget var bl.a. en række møder med danskere centralt placeret i Europa-Kommisionen og Europa-Parlamentet, herunder Poul Nyrup Rasmussen samt den danske EU-ambassadør, Claus Grube. Læs hele pressemeddelelsen her.

